Derbipure

Tranbjerg Tagdækning ApS anvender produkter fra den Belgiske producent Derbigum (Imperbel Group). Derbigum er verdens førende producent af miljøvenlige tagpap-løsninger. Deres løsninger skaber fremtiden inden for tagpap-dækning og er unikke i forhold til levetid, totaløkonomi og miljømæssig påvirkning.

Derbigum er Cradle-to-cradle certificeret. I praksis betyder det, at der tænkes miljø og energi ind i alt fra produktion, anvendelse, vedligehold og genanvendelse. Derfor har Derbigum bl.a. også udviklet Derbipure, verdens første vegetabilsk baserede tagmembran, som ikke indeholder bitumen.

 


Derbipure er udviklet af overskydende materialer fra vegetabilsk olieproduktion fra papirindustrien og er både 100 % økologisk og genanvendelig. Dvs. at Derbipure efter mange år på taget, kan opsamles og anvendes i produktionen af ny Derbipure.

 

Derbipure har desuden en hvid overflade, som reflekterer solens stråler og virker som passiv køler på bygningen. Dermed sænkes temperaturen i bygningen, behovet for køling, elregningen og den afledte miljøbelastning fra energiproduktionen. 

 

Se den flotte video og bliv klogere på Derbigum og Derbipure.